Asien Kina

Fiskere er Kinas spydspids i højspændt konflikt

Konflikten i Det Sydkinesiske Hav bliver stadig mere sprængfarlig, og et våbenkapløb er allerede skudt i gang. Kinas aggressive militære fremfærd skaber nervøsitet i nabolandene, mens kineserne anklager USA for at puste til konfliktens flammer. Kinas fortrop i striden er dog slet ikke militæret, men i stedet landets massive fiskeflåde og den skyggefulde sømilits.

TANMEN, Hainan [Maj 2016]

Sveden løber ned ad Li Wei. Hans nøgne, tynde overkrops muskler er spændt til det yderste, da han anstrengt bærer en 50-kilos sæk med salt. Fra kajen sænker han langsomt sækken ned i en jolle, der allerede er fyldt med ris, tørrede frugter, pulver til mælkete og småkager. Det er del af provianten til en halvanden måneds tur ud på havet.

Den proppede jolle bliver forsigtigt ført langs de 50 fod lange træskibe, der ligger side om side i havnebyen Tanmen på øen Hainan, som er syd for det kinesiske fastland og lige øst for Vietnam.

Li Weis skib ligger yderst af de fortøjede skibe. I agterstævnen, bag de trange, varme og fugtige kahytter med køjesenge dækket med tynde måtter af flettet bambus, ligger det udendørs køkkenområde med store kummefrysere – og ved siden af er lokummet, der giver frit syn agterud.

Li Wei skal til søs med 20 andre mænd. De skal 1.100 km mod syd. Direkte ned til Spratly-øgruppen i et af verdens mest omstridte havområder, Det Sydkinesiske Hav.

»Vi skal både fiske og forsvare faderlandets territorium,« siger Li Wei højtideligt. »Vi er med til at sikre Kinas grænser.«

Fiskerne her på Hainan er ofte ikke blot fiskere. De er Kinas fortrop i den højspændte konflikt med flere nabolande samt USA om kontrollen med Det Sydkinesiske Hav.

Kinas regering opfordrer fiskerne og giver dem økonomisk støtte for at tage ned til de omstridte områder for at manifestere Kinas dominans og kontrol. Samtidig er flere af fiskerne medlemmer af det, som Kina beskriver som en sømilits, der modtager penge og våbentræning af myndighederne, og som har som opgave at forsvare deres lands krav på det store hav. De har flere gange været involveret i alvorlige sammenstød med nabolandes fartøjer, og eksperter advarer om, at de er med til at gøre en allerede farlig situation mere uforudsigelig.

»For Kinas regering spiller fiskeflåden en meget vigtig rolle i konflikten i Det Sydkinesiske Hav,« siger Zhang Hongzhou som ved S. Rajaratnam School of International Studies i Singapore fokuserer på kinesiske fiskeres rolle i territorialkonflikten . »Fiskerne bruges både til at vise tilstedeværelse og styrke i det omstridte område, men de fungerer også som flådens og kystvagtens øjne og øren og leverer vigtige informationer om fremmede flådefartøjers bevægelser i havområdet.«

»Det er tydeligt, at regeringen inden for de sidste par år har øget sin opbakning til sømilitsen, og det er med til at øge risikoen for konflikter, der kan få situationen til at komme ud af kontrol, da militsen har tradition for at fremprovokere sammenstød med nabolandes fartøjer.«

Hastig byggeaktivitet

Mens Kina kræver det meste – 90 pct. – af Det Sydkinesiske Hav som del af sit territorium, anser Filippinerne, Vietnam, Malaysia, Indonesien, Brunei og Taiwan dele af havområdet for deres. Dele af de strategisk vigtige havområder, som Kina gør krav på, ligger få kilometer fra flere nabolandes kyster men over 1.000 km fra Hainan.

Havet udgør en af de største handelsruter i verden – hvert år bliver der transporteret varer for mere end 5.000 mia. dollar gennem området – og indeholder potentielt store energiressourcer.

Konflikten om kontrollen med havområdet er for alvor blusset op siden præsident Xi Jinping kom til magten i slutningen af 2012. Kina er begyndt at anlægge havne og landingsbaner i det omstridte område, hvor der før blot var koralrev og klipperev. De nybyggede faciliteter kan bruges af krigsskibe og bombe- og jagerfly, og giver dermed Kina en udvidet militær rækkevidde.

En nylig rapport fra amerikanske Pentagon fortæller, at Kina har tilføjet 1.300 hektar land ved syv lokaliteter i den ellers ubeboede Spratly-øgruppe de sidste to år. Samtidig har Kina fornylig opstillet jord-til-luft missiler på Paracel-øgruppen, som bl.a. Vietnam også gør krav på, og kinesiske flådefartøjer er stadig mere aktive i hele havområdet.

Kinas hastige byggeaktivitet har ført til store protester fra nabolande og USA. Washington har beskrevet Kinas fremfærd som »aggressiv«, og Filippinerne og Vietnam har advaret om, at Kinas handlinger kan få stridighederne til at eskalere ud af kontrol og i værste tilfælde ende med væbnet konflikt.

»I realiteten står Kina nu for en mere aggressiv politik, og et våbenkapløb i Det Sydkinesiske Hav er allerede påbegyndt,« siger Shi Yinhong, professor i internationale relationer ved Folkets Universitet i Beijing.

Vil skubbe USA ud

Beijing insisterer dog på, at Kinas intentioner er fredelige. Men det har imidlertid ikke beroliget naboerne. Nervøsitet over kinesernes fremfærd har allerede fået bl.a. Filippinerne til at styrke sin militære alliance med USA, men også lande som Vietnam søger nu tættere på USA for at sikre sig en modvægt til kinesisk indflydelse.

Inden for de sidste måneder har amerikanske krigsskibe i flere tilfælde demonstrativt sejlet igennem områder, som Kina anser for at være sit territorialfarvand, men som amerikanerne anser for internationalt farvand, med det erklærede mål at markere retten til fri sejlads.

Det har ført til højlydte protester fra Beijing, og udviklingen ses i Kina som et tegn på, at USA er godt i gang med at forsøge at inddæmme Kina. Beijing insisterer på, at USA er en udefrakommende magt, der skal holde sig ude af et asiatisk anliggende.

»USA’s militære operationer i området er den største trussel mod stabilitet og fred. Kina er derfor nødt til at øge sine forsvarskapacitet i området,« mener Ye Qiang, en forsker fra Det nationale institut for studier af Det Sydkinesiske Hav, en regeringskontrolleret tænketank. »USA manipulerer med lande som Filippinerne og Vietnam med det mål at udfordre og provokere Kina.«

Shi Yinhong tror, at konflikten kan eskalere yderligere mellem Kina på den ene side og nabolandene og USA på den anden.

»Kinas mål er at få kontrol med Det Sydkinesiske Hav og skubbe USA og de andre lande ud af området, og under præsident Xi ses militær styrke som nødvendig for at opnå det mål. Kina vil ikke længere finde sig i, at USA styrer i deres nærområde,« siger Shi. »Men Kinas handlinger vil møde modstand.«

Fiskere baner vejen

Kinas krav på Det Sydkinesiske Hav er delvist baseret på, at landets fiskere har arbejdet i området i århundreder. Men Kina har inden for de sidste år også sikret sig, at fiskeflåden er mere til stede i det omstridte hav for at styrke kontrollen.

Alan Dupont, professor i international sikkerhed ved University of New South Wales i Sydney, beskriver, hvordan Kinas regering først sender fiskerbådene ind i omstridte områder for at forberede ankomsten af den kinesiske kystvagt. Derefter følger anlægsarbejde på ellers ubeboede øer, og til sidst rykker hæren ind og kontrollerer området. Alan Dupont kalder strategien »fisk, beskyt, kæmp og besæt«.

Fiskere i Tanmen fortæller, at de har modtaget satellitudstyr af de kinesiske myndigheder, og de kan købe brændstof billigere, hvis de sejler til Spratly-øgruppen. Flere nikker genkendende til, at militsmedlemmer også bringer håndvåben med på turene. Og de siger desuden, at de koordinerer deres færd med den kinesiske kystvagt.

»Det har været voldsomt tidligere, når vi er stødt sammen med fartøjer fra andre lande. Ofte blokerer vi for hinanden, og det sker, at vi støder sammen. Men vores kystvagt er ofte tæt på og kommer og hjælper os,« siger fiskeren Liu, der kun vil oplyse sit efternavn, da det er et politisk følsomt emne at tale om.

Milits vigtig for regering

På kajen i Tanmen bærer kvinder iført brede bambushatte fisk fra bådene og hen til ventende varevogne. Mænd og kvinder sidder og reparerer fiskenet, og i nærheden bliver kanonslag fyret af, da et nyt skib bliver søsat. Ved indfaldsvejen til fiskerbyen, lige der, hvor rismarkerne og palmeskovene hører op og havbrisen rammer, er et stort billede af præsident Xi Jinping, der står sammen med nogle af fiskerne. Han kom hertil i 2013, bl.a. for at rose Tanmens sømilits, der ifølge kinesiske statsmedier er en af de mest fejrede militser i landet.

Det var et besøg, der ifølge Zhang Hongzhou understregede, hvor vigtig fiskerne og deres milits er for regeringen.

»Jeg er meget imponeret. I har gjort et flot stykke arbejde!« sagde præsidenten om bord på en fiskerbåd.

»Hans besøg motiverede mange her,« siger Su Guangxi, en forretningsmand, der normalt bor i fabriksbyen Shenzhen, men som siger, at det nu er hans »hobby«, at tage med fiskerbåde til Spratly-øgruppen et par gange om året for at være med til at »beskytte Kinas territorielle integritet«.

Tanmen militsen hjælper bl.a. til med at levere byggematerialer til anlægsarbejdet på øgrupperne i Det Sydkinesiske Hav. I 2012 var medlemmer af militsen stærkt involveret i sammenstød med den filippinske flåde ved Scarborough-skærene, nær den filippinske kyst. Klippestykkerne, der havde været kontrolleret af Filippinerne, kom efterfølgende under kinesisk kontrol. Siden har militsens fiskerbåde været i højdramatisk sammenstød med skibe fra Vietnam – de stødte med vilje ind i hinanden på åbent hav i forbindelse med, at Kina flyttede en borerig ind i et område, som Vietnam ser som del af sit territorium. Det førte til blodige protester i Vietnam.

I marts i år sagde Malaysia, at omkring 100 kinesiske fiskerbåde var trængt ind i malaysisk farvand ledsaget af fartøjer fra den kinesiske kystvagt. I samme måned forsøgte den indonesiske kystvagt at arrestere kinesiske fiskere, som befandt sig i indonesisk farvand. Men da indoneserne ville trække det kinesiske skib mod land mødte et fartøj fra den kinesiske kystvagt op og »befriede« skibet og fiskerne.

Kina har ifølge Zhang Hongzhou også brugt de civile fiskerbåde som stedfortrædere i konflikter, bl.a. ved at lade dem chikanere andre landes fartøjer, specielt amerikanske krigsskibe, når de bevæger sig igennem Det Sydkinesiske Hav.

»Det er en risiko for, at det kan komme helt ud af kontrol,« mener Zhang Hongzhou.

Imens fortsætter den svedige fisker Li Wei med at gøre klar til afgang mod Spratly-øerne. »Fangsten er god dernede, og vi er stolte over at udvise patriotisme.«

 

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 2. juni 2016. Link her.

0 comments on “Fiskere er Kinas spydspids i højspændt konflikt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *