Asien Malaysia Myanmar

»Flugten er blot starten på et nyt mareridt«

Titusindvis fra rohingya-folket er de sidste år flygtet fra etnisk udrensning i Myanmar, men selve flugten er ofte lige så gruopvækkende, som de forhold de forsøger at slippe væk fra. Flygtningene ender som ofre for afpresning og brutal vold i menneskesmugleres fangelejre i junglen.

KUALA LUMPUR, Malaysia [Oktober 2015]

»Hvilket af dine tre børn skal vi dræbe?«

For Zuliha binti Alam føltes det som om, spørgsmålet med det samme blev skubbet til side af lydene omkring hende på den overfyldte båd i Andamanhavet. Bådens træplanker knirkede, en voksen mand hulkede nogle få meter væk, og et lille barn skreg.

Men det umulige spørgsmål vendte tilbage, da menneskesmuglerne igen råbte det til hende.

»Jeg kunne ikke svare,« fortæller Zuliha. »De endte med at tage beslutningen for mig.«

Nogle uger forinden var den 45-årige kagesælger sammen med sine to døtre og teenagedreng vadet gennem en sump ud mod en fiskerbåd, der ventede i den Bengalske Bugt. Menneskesmuglerne tog venligt imod familien, og Zuliha følte sig tryg. Hun betalte det aftalte beløb på lige godt 6.000 kr., som hun var blevet lovet var nok til at føre dem væk fra etnisk forfølgelse, vold og fattigdom i hjemlandet Myanmar og de omkring 2.000 km sydpå til sikkerhed i Malaysia.

Hun krammede børnene. Og takkede Allah.

Men da Myanmars kystlinje var forsvundet, og de sammen med flere flygtninge kom i hænderne på andre menneskesmuglere på et større fartøj, ændrede situationen sig. Menneskesmuglerne forlangte flere penge. Næsten 9.000 kr. mere pr. barn.

Hun havde jo allerede betalt, klagede hun. Men de bevæbnede menneskesmuglere reagerede blot ved at sparke hende tre gange i mellemgulvet og gav hende ordre til at kontakte familie og venner for at få skrabet pengene sammen. Efter desperate telefonopkald, hvor menneskesmuglerne stod ved siden af og øgede presset ved at slå døtrene, lykkedes det kun at få penge nok til to børn.

Et af børnene skulle dø. Zulihas 15-årige dreng blev smidt ned i en stor sort plasticpose, som blev overdynget med spark og slag med bjælker. Til sidst kastede de posen i havet.

»Jeg ved ikke, om han allerede var død, da han blev smidt i vandet. Det håber jeg, han var,« siger moren, der nu – tre måneder efter drabet på sønnen – er kommet i sikkerhed i Malaysia.

Flugtens gru

Zuliha er rohingya, et muslimsk folk, som FN beskriver som et af verdens mest forfulgte minoriteter. Inden for de sidste år er de flygtet i titusindvis fra religiøs, politisk og økonomisk undertrykkelse og det som menneskerettighedsorganisationer beskriver som etnisk udrensning. Siden 2012 er medlemmer af det buddhistiske flertal i Myanmar (også kendt under navnet Burma) – i stor grad opmuntret af religiøse ledere – gået til angreb på landets over 1 mio. rohingyaer. Deres hjem er blevet brændt ned, og flere hundrede er blevet dræbt, mens landets militær og politi anklages for at have set passivt til.

Men ligesom for Zuliha binti Alam er flugten for de omkring 120.000 rohingyaer, der ifølge FN er flygtet inden for de sidste tre år, ofte lige så gruopvækkende, som de forhold de forsøger at slippe væk fra.

I interviews fortæller et dusin rohingyaer, som har overlevet turen til Malaysia inden for det sidste år, at de alle var ofre for brutal behandling af menneskesmuglere, der efter bådturen fra Myanmar holdt dem som gidsler i fangelejre i junglen på grænsen mellem Thailand og Malaysia.

Familiemedlemmer til flygtningene blev kontaktet og beordret til at overføre store summer til menneskesmuglerne. Flygtningene fortæller, at menneskesmuglerne udsultede, torturerede og voldtog dem for at lægge maksimalt pres på familiemedlemmer. 11-årige Setera og hendes 4-årige bror så deres mor blive tæsket ihjel, 47-årige Usnara blev brændt med cigaretter på sine ben og ankler, og i over tre måneder har 23-årige Hasinah blødt fra underlivet efter at være blevet mishandlet.

»Rohingya-flygtningene bliver udsat for en ekstrem brutalitet. Både i hjemlandet og af menneskesmuglerne, men næsten intet bliver gjort for at hjælpe dem,« siger Mohammed Noor, leder af Rohingya Vision TV, et internetbaseret medie baseret i Malaysia, som forsøger at sætte fokus på rohingyaernes forhold.

Massegrave

Historierne fra fangelejrene har floreret i årevis, men omverdenen er først for alvor blevet opmærksomhed på omfanget og voldsomheden, efter der i år er blevet fundet flere massegrave i efterladte fangelejre med lig af rohingya-flygtninge på grænsen mellem Thailand og Malaysia. Blandt andet blev der i maj fundet en grav med 134 lig. Og i august en anden med 24 lig. Samtidig har malaysisk politi afdækket et netværk af 28 lejre nær den thailandske grænse. I lejrene fandt myndighederne det, som de beskriver som »menneskebure« lavet af træ og pigtråd. Størrelsen på lejrene indikerede, at de havde været brugt til at huse hundredvis af fanger.

21-årige Mohammed Nasir fortæller, at han var med til at begrave dræbte flygtninge i den lejr, hvor han blev holdt som gidsel i fire måneder. Flygtningene var omringet af vagter bevæbnet med skydevåben og macheter. De sov på plasticunderlag i junglen, fik mad én gang om dagen, ofte blot en skål ris. »Folk fik hele tiden tæsk, og mange døde simpelthen af sult og tæsk,« fortæller han. »Andre blev dræbt, fordi de forsøgte at flygte.«

Det samme fortæller 25-årige Mohammed Yasin. »Det eneste, jeg tænkte på, da jeg flygtede fra Myanmar, det var at redde mig selv. Jeg troede, at alt ville blive bedre, men flugten fra Myanmar var blot starten på et nyt mareridt,« siger han. Mohammed Yasin påstår, at 12 personer døde alene på den 3 måneder lange bådtur, hovedsageligt af tæsk og mangel på mad. »Når vi tryglede om mere mad, fik vi bare tæsk. Det eneste jeg kunne gøre var at græde.«

Politiet medskyldig

Malaysias regering har ikke været i stand til at forklare, hvordan menneskesmuglernes lejre har fået lov til at eksistere inden for landets grænser. Efter helt at have benægtet deres eksistens erkender regeringen dog nu, at lejrene har eksisteret i længere tid. På den thailandske side af grænsen siger myndighederne, at fangelejrene har kørt med hjælp fra lokale beboere, politi og politikere. Omkring 70 thailandske betjente er blevet fjernet fra deres stillinger, siden den første massegrav blev fundet i maj.

Mohammed Noor fra Rohingya Vision TV sender programmer via internettet, som advarer rohingyaer mod den farefulde flugt i menneskesmuglernes hænder. »De bliver lovet guld og grønne skove af menneskesmuglerne, og de fleste er slet ikke klar over, hvilke rædsler de vil blive udsat for,« siger Mohammed Noor.

Rædslerne kender 45-årige Zuliha binti Alam alt til. »Nu vil jeg koncentrere mig om mine døtre,« siger hun. »Jeg håber, de får et bedre liv her, så min søn ikke døde forgæves.«

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 5. oktober 2015. Link her.

0 comments on “»Flugten er blot starten på et nyt mareridt«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *