Asien Indonesien

»Jeg tog tørklædet af, da de tvang mig til at tage det på«

Sharia: Hvad sker der, når man indfører islamisk lov? I et hjørne af Indonesien har transformationen været omfattende. Pisk og strenge moralske befalinger er med til at sikre fred og harmoni, siger fortalerne, mens kritikere ser brutalitet og kvindeundertrykkelse. Befolkningen indordner sig af frygt for, at Allah endnu engang vil straffe dem med en tsunami.

BANDA ACEH, Indonesien [Marts 2017]

Det piber højt og skarpt, da der bliver tændt for megafonen på taget af den grønne jeep. »Gå i retning af moskéen. Det er tid til at bede,« befaler en kvindestemme. »Luk alle butikker.«

Det er fredag i den indonesiske by Banda Aceh, og fra byens moskéer bliver der kaldt til middagsbøn. Alle forretninger og restauranter skal lukke. Al udendørs selskabsliv skal ophøre.

Sammen med fem andre kvinder iført grønne uniformer og ditto tørklæder sidder Erlinawati Shi på ladet af jeepen. Hun er betjent i shariapolitiet, der sendes på gaden for at håndhæve islamisk lovgivning.

»Vi sikrer freden i samfundet,« siger hun. Sammen med kollegaerne gestikulerer hun anklagende mod butiks- og restaurationsejere, der ikke er hurtige nok til at lukke.

Kvinderne hopper ned fra ladet og går ind i restauranter, hvor mænd stadig sidder og spiser. »Af sted, af sted,« siger kvinderne og vifter mændene mod udgangen.

Erlinawati Shi har en universitetsgrad i sharia, eller islamisk lov. Hun blev del af shariapolitiet for at »tjene Allah,« og for at gøre hendes hjemegn til et mere sikkert sted, ikke mindst for kvinderne, fortæller hun.

Senere på dagen tager hun ud på patrulje for at sikre, at alle kvinder går med tørklæde og ikke har for stramme bukser på. »Det er for kvindernes egen skyld,« siger Erlinawati Shi. »En mand bliver ikke fristet, hvis han ikke ser kvindeformer. Det forhindrer forbrydelser.«

Kvinder, der ikke lever op til påklædningskravene, bliver hevet til side, skældt ud og ydmyget. Men straffen for at forbryde sig mod sharia kan være langt værre.

I starten af 00’erne begyndte man her i den indonesiske provins Aceh, på den nordlige spids af øen Sumatra, at indføre islamisk lovgivning. I starten blev det bl.a. bestemt, at kvinder ved lov skulle gå med hijab, det muslimske tørklæde. Men inden for de sidste par år er »syndig opførsel« blevet kriminaliseret. Og straffen er pisk. Det giver op mod 100 piskeslag at sælge alkohol, gamble, være homoseksuel, utro eller blot for at være alene sammen med en person af det modsatte køn, som man ikke er gift med.

Mere moralsk og fredelig

Indonesien er ellers kendt for sin relativt rummelige version af islam. Og selvom Aceh, der har været islams port til Sydøstasien, traditionelt er religiøst konservativ, så har indførslen af sharia ændret livet markant for provinsens 5 mio. indbyggere.

»Jeg voksede op uden sharia. Da jeg var ung i 90’erne var det et mere frit og livligt samfund,« siger Musman Aziz, der sidder i en af provinshovedstaden Banda Acehs mange udendørscaféer. Den 42-årige ansatte i et teleselskab husker tilbage: »Der var diskoteker, fester, musik og biograf. Det er væk, og her er nu meget stille.«

Ovre på den anden side af vejen hænger en stor plakat: »Vi er muslimer. Sig nej til Valentines Day!«

Næsten alle – nemlig 98 pct. – af indbyggerne i Aceh er muslimer. Og Mairul Hazami, leder af Banda Acehs shariadepartement, der står for at håndhæve islamisk lovgivning, siger, at sharia beskytter dem mod at begå amoralske handlinger.

»Aceh er blevet mere moralsk, mere fredelig, mere respektfuld og mere harmonisk, efter vi har fået sharia,« siger han.

Langt fra alle er dog begejstrede. »For mig er religion noget privat. Regeringen skal ikke tvinge religion ned over folk,« siger 39-årige Dian Majni, en anden cafégæst.

Men det er specielt straffen med pisk fremstillet af bøjelige palmestængler, der møder stærkest kritik. Ifølge Human Rights Watch blev 339 pisket i Aceh i 2016. Selv ugifte par, der sidder sammen alene, kan straffes med pisk – også selvom der ikke er beviser for, at de har været sammen intimt. Utroskab kan give 100 piskeslag og homoseksualitet kan give både 100 piskeslag og fængselsstraf.

Straffen udføres af en helt tildækket bøddel og foran publikum.

»Det er en slags chokterapi. Det er for at uddanne folk, og vise hvilken opførsel, der ikke er acceptabel for samfundet,« siger Syahrizal Abbas, tidligere leder af provinsregeringens shariakontor.

Han insisterer på, at piskene »blot er symbolske, og i virkeligheden ikke er særlig smertefulde«.

Kvinder og mænd, der bliver pisket, skriger ellers ofte af smerte. På en mandag i slutningen af februar blev otte personer pisket i Banda Aceh. En af dem, en 27-årig mand, besvimede efter otte piskeslag. Han blev båret ned fra scenen, men efter en doktor gav grønt lys til at fortsætte, fik han yderligere 14 slag.

Amnesty International fordømmer straffen med pisk. »Der er en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf, der kan anses for at være tortur,« lyder det fra menneskerettighedsorganisationen. »Pisk kan både skade det fysiske og psykiske helbred, forårsage langvarig smerte og permanente skader.«

Beskidte bolsjer

Mairul Hazami, leder af Banda Acehs shariadepartement, siger, at reglerne i Aceh – der bl.a. tvinger kvinder til at gå med tørklæde – i stor grad er til for at beskytte kvinder.

»Kvinder er svage,« siger han, og peger på en glasskål på hans kontorbord. Den er fyldt med brune bolsjer, der hver især er pakket ind i cellofan. »Bolsjer, der ikke er pakket ind, bliver let beskidte. Det samme er tilfældet for kvinder, der ikke er tildækket.«

Norma Ramba, en kvindesagsforkæmper i Aceh, afviser det kvindesyn. »De mænd, som har lavet reglerne her, har en forskruet opfattelse af, hvordan kvinder skal se ud, men her i Aceh er kvinder nødt til at acceptere mændenes lov. Ellers bliver de ydmyget.«

Da hun var ung i 1990’erne gik hun frivilligt med tørklæde. Men da tørklædet i starten af 00’erne blev gjort lovpligtigt, reagerede hun i trods. »Jeg valgte selv at gå med tørklæde, fordi det er smukt, og ikke fordi en mand fortalte mig, at jeg skulle,« siger Norma Ramba. »Jeg tog derfor tørklædet af, da de tvang mig til at tage det på. Et tørklæde skal være frivilligt, og ikke et symbol på, at kvinder ikke kontrollerer deres egne kroppe.«

Tørklæde har hun dog på igen, da hun ellers dagligt ville blive straffet. »Faktum er, at sharia har været med til at forringe kvindens position overfor manden,« siger hun.

Allahs straf

Aceh begyndte først sit eksperiment med sharia i 2001, efter enden på årtier lang væbnet kamp for selvstændighed. Oprørere fra Aceh og centralregeringen i Jakarta forhandlede en aftale på plads, hvor Aceh forblev en del af Indonesien, men opnåede en stor grad af selvstændighed, og også retten – som det eneste område i landet – til at indføre sharia.

Kort efter – i december 2004 – blev Sydøstasien ramt af et kæmpe jordskælv og en dødelig tsunami. Alene i Aceh, der lå tæt på epicentret, blev over 160.000 dræbt, da den gigantiske flodbølge skyllede ind over land. Kæmpe områder blev ødelagt. Men moskéer var ofte blandt de få bygninger, der overlevede vandmassernes hærgen. Det blev af mange set som et tegn fra oven.

»Mange så katastrofen som Allahs straf for, at de ikke havde været tilstrækkeligt gudfrygtige,« siger Mairul Hazami fra Banda Acehs shariadepartement. »Det motiverer dem stadig til at være bedre mennesker end før.«

En udbredt frygt for igen at blive straffet for ikke at være tilstrækkelig religiøs har gjort det lettere for myndighederne at få befolkningen til at acceptere striksere religiøs lovgivning. Faktisk er der nu stemmer at hente for de politikere, der lover at udbrede sharia og fremstiller sig selv som beskytter af islam.

Idéen er da også, at sharia skal dække flere og flere områder. »Vi ønsker, at sharia implementeres i alle aspekter af livet,« siger Syahrizal Abbas, den tidligere leder af provinsregeringens shariakontor.

Radikale islamiske grupper i Indonesien, der er begyndt at få mere vind i sejlene de sidste år, udtrykker håb om, at sharia i Aceh kan fremstå som et eksempel til efterfølgelse i resten af Indonesien, hvis grundlov ellers i vid udstrækning bygger på sekulære værdier.

»Aceh er et forbillede for hele Indonesien,« sagde Rizieq Shihab, den fundamentalistiske leder af Den Islamiske Forsvarsfront, FPI, i en tale i Banda Aceh i december. »Aceh er lokomotiv i indsatsen for at indføre sharia i hele Indonesien.«

Pragmatiske kinesere

Selvom Musman Aziz, den 42-årige cafégæst, synes det i starten var svært at acceptere sharia, så ser han i dag – med et smil på læben – også uventede fordele ved de strikse bestemmelser. »Nu er jeg jo blevet far, og sharia kan mindske forældres bekymringer,« siger han. »Der er meget få fristelser, som kan føre vores børn på afveje.«

De ikkemuslimske mindretal i Aceh har også skulle indordne sig. I princippet kan de vælge mellem at blive straffet under sharia eller normal civilret. Sidste år blev en 60-årig kristen kvinde dog som den første ikkemuslim pisket. Hun blev idømt 30 piskeslag for at have solgt alkohol, men fik straffen reduceret til 28 piskeslag, da hun allerede havde siddet fængslet i to måneder – som altså blev takseret til at være lig med to piskeslag.

I Banda Aceh bor også 5.000-6.000 etniske kinesere. En af dem er 52-årige Kho Khie Siong, der arbejder i forsikringsbranchen, og leder den lokale kinesiske kulturforening. »For os kinesere er sharia ikke så skræmmende. Banda Aceh er et meget sikkert sted 24 timer i døgnet, da ingen drikker alkohol,« siger han. »Kinesere er pragmatiske. Flere som er blevet dømt for at gamble eller sælge alkohol har valgt at tage piskene, da det er hurtigere overstået end en fængselsstraf.«

Om befolkningen i Aceh generelt bakker op om sharia er dog svært at bedømme. Debatten er meget følsom, og kritikere risikerer at blive stemplet som vantro.

»Mange kritiske stemmer bliver presset ud af Aceh eller vælger simpelthen at tage væk af frygt for deres egen sikkerhed,« siger Andreas Harsono fra Human Rights Watch.

Da Norma Ramba, kvindesagsforkæmperen, for tre år siden offentliggjorde en rapport, der kritiserede de kvindeundertrykkende elementer af sharia, blev hun hængt ud med billede på sociale medier. Hun blev anklaget for at være vantro, jøde og liberal. Flere skrev, at hun fortjente at blive voldtaget.

Hun endte med at flygte til Jakarta indtil truslerne ebbede ud.

»Mange kvinder frygter at blive straffet,« siger Norma Ramba. »Hvis man taler om kvinders rettigheder, bliver man ofte anklaget for at gå ind for sekularisering og for at være i ledtog med Vesten.«

 

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 16. april 2017. Link her.

0 comments on “»Jeg tog tørklædet af, da de tvang mig til at tage det på«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *