Asien Kina Thailand

Kina går på global klapjagt efter sine kritikere

Kommunistpartiets jagt på systemkritikere er nu international. Både kinesiske politiske flygtninge og udenlandske statsborgere bliver bortført eller gennem kritisable udleveringsaftaler tvunget tilbage til Kina, hvor de risikerer tortur og straf. I Thailand, der ellers tidligere var sikker for flygtninge, lever eksilkinesere nu i frygt for Kinas lange fangarme – og de forsøger at flygte på ny.

BANGKOK, Thailand [April 2016]

Bølgerne var op mod fem meter høje. Roret var gået i stykker. Motoren spruttede. Og båden var begyndt at tage vand ind.

Situationen virkede håbløs allerede et par hundrede kilometer inde i sørejsen, som besætningen ellers havde satset på ville føre dem hele 10.000 kilometer fra Thailand til New Zealand.

»Det var midt om natten, og jeg kunne ikke kontrollere båden. Den sejlede bare rundt og rundt. Jeg anede ikke, hvor vi var henne, og jeg var overbevist om, at vi ville kæntre,« siger Li Xiaolong, en 53-årig, kronraget mand, som et par måneder tidligere havde købt den omtrent 30 fod lange båd og nu stod med roret i hånden.

Det var den 1. marts i år. Blot et døgn tidligere var de ni passagerer gået om bord på båden i badebyen Pattaya, en populær turistdestination i Thailand. Men de er ikke turister. De er kinesere på flugt. Demokratiaktivister, borgerrettighedsforkæmpere og Falungong-udøvere. Og alle er de rædselsslagne for, at det kinesiske styre, der tidligere har forfulgt, fængslet og tortureret dem, nu også jager dem i deres tilflugtssted i Thailand.

I de forgangne måneder er dusinvis af kinesiske asylsøgere blevet tvangsdeporteret til Kina – stik imod international lov. Andre lader simpelthen til at være blevet kidnappet af kinesiske agenter i Thailand for senere at dukke op i politiets varetægt hjemme i Kina.

Li Hailong

»Vi var bange, og ville bare så langt væk som muligt fra Kina,« siger Li Xiaolong, en demokratiaktivist, fra den sydkinesiske Guangxi-provins, som i midten af 2014 flygtede til Thailand.

Men da bådens ror for anden gang gik i stykker, fremstod flugten mere desperat end velovervejet.

»Jeg tog fat i bådens radio og kaldte på hjælp,« fortæller Li. »Mayday, mayday. Jeg forsøgte igen og igen, men der kom aldrig noget svar.«

Ingen sikkerhed

Siden præsident Xi Jinping kom til magten i Kina for tre år siden, har det kommunistiske styre slået hårdt ned på civilsamfundet. I hundredvis af systemkritikere og aktivister er blevet arresteret. Nu lader Beijing også til at rette blikket mod kritikere, der har søgt tilflugt uden for Kinas grænser.

»Det er tydeligt, at kommunistpartiet vil sørge for, at dissidenter ikke engang kan undgå undertrykkelsen, selvom de opholder sig i udlandet. De vil kvæle al kritik,« siger Yan Bojun, en 41-årig borgerrettighedsaktivist, der for et år siden betalte en menneskesmugler lige under 10.000 kr. for rejsen fra Kina til Thailand via Burma. »Vi troede, vi ville være i sikkerhed her, men vi er ikke i sikkerhed nogle steder mere. Der er ingen, der kan beskytte os.«

Ifølge både internationale menneskerettighedsorganisationer og vestlige regeringer udviser Kina i sin jagt på kritikere en chokerende foragt for international lov og ret – og samtidig kritiseres Thailands militærjunta skarpt for at hjælpe Kina med at indfange systemkritikere og sende dem tilbage til Kina, hvor de risikerer tortur og fængselsstraf.

I november blev to kinesiske dissidenter, Jiang Yefei og Dong Guanping, der begge havde opholdt sig i længere tid i Thailand, sendt tilbage til Kina af de thailandske myndigheder – på trods af at FN anerkendte dem som politiske flygtninge, og Canada oven i købet havde tilbudt begge asyl.

Og i juli massedeporterede Thailand omkring 100 kinesiske asylansøgere. De er alle uighurer, et muslimsk mindretal, som ifølge menneskerettighedsgrupper udsættes for brutal undertrykkelse fra det kinesiske styres side. FN kalder Thailands handling for en »skamløs overtrædelse af international lov«, og menneskerettighedsorganisationer advarer om, at uighurerne vil blive fængslet og tortureret hjemme i Kina.

Kidnapninger
Yan Bojun

Imens udsaettes andre kinesere for det, der simpelthen beskrives som kidnapning. I oktober forsvandt den kinesiskfødte svenske statsborger Gui Minhai sporløst fra sin ferielejlighed i thailandske Pattaya. Han ejer et Hongkong-forlag, som specialiserer sig i Kina-kritiske bøger, og han forbliver forsvundet, lige indtil han omkring nytår pludselig – og på uforklarlig vis – dukker op på kinesisk stats tv – og viser sig at være i kinesisk politis varetægt.

Fire af hans kollegaer ved forlaget i Hongkong – bl.a. en britisk statsborger – forsvandt også under uklare omstændigheder fra Hongkong og dukkede også senere op på mystisk vis i de kinesiske myndigheders varetægt.

Tidligere i år forsvandt den kinesiske journalist Li Xin også sporløst fra Thailand, hvor han havde søgt tilflugt, efter de kinesiske myndigheder angiveligt forsøgte at tvinge ham til at spionere på og angive sine kollegaer. Ifølge hans kone er han nu også blevet bragt til Kina og er i politiets varetægt.

Menneskerettighedsorganisationer udtrykker stærk kritik af, at præsident Xi Jinpings jagt på kritikere nu er blevet internationaliseret. »Dette er ekstremt bekymrende. Alt tyder på, at de kinesiske myndigheder aktivt jager regeringskritikere på andre landes territorium,« siger Patrick Poon fra Amnesty Internationals afdeling i Hongkong.

Vestlige regeringer udtrykker også bekymring. I marts i FN’s Menneskerettighedsråd fordømte bl.a. Danmark, USA og en række europæiske lande Kinas »forværrede« menneskerettighedssituation og »de uforklarlige nylige forsvindinger og tilsyneladende tvungne hjemsendelser af kinesiske og udenlandske statsborgere fra uden for Kina«.

Kinas handlinger blev beskrevet som »en udfordring mod den regelbaserede internationale orden«.

Yu Yanhua

Situationen skaber frygt i det kinesiske eksilmiljø i Thailand. »I Kina var vi hele tiden bange for at blive arresteret. Nu er vi også bange her,« siger Yu Yanhua, en borgerrettighedsaktivist fra det nordøstlige Kina, som flygtede til Thailand i starten af sidste år. »Det viser, hvor magtfuld Kinas kommunistparti er blevet.«

Yu Yanhua fortæller, at hun ofte flytter tilholdssted for ikke at blive opdaget både af de thailandske myndigheder og kinesiske agenter.

Familiemedlemmer udsat

Kina lader også i stigende grad til at gå efter familiemedlemmer til de kritikere, som har søgt tilflugt i udlandet. Det er senest gået ud over to eksilkinesere – en i Tyskland og en i USA – som anklager de kinesiske myndigheder for at have »bortført« deres familiemedlemmer.

Chang Ping, en journalist og kommentator, der flygtede fra Kina til Tyskland, efter han blev udsat for stadig større pres grundet sin regeringskritik, siger, at myndighederne tilbageholder tre af hans søskende, da han mistænkes for at være involveret i et anonymt brev, som har spredt sig på internettet de sidste uger. I brevet opfordres præsident Xi til at træde tilbage.

»Flere familiemedlemmer i Kina er blevet udsat for efterforskning, chikane og trusler,« skriver Chang Ping i en udtalelse. Målet skulle være, at han »med det samme ophører med at publicere artikler, der kritiserer Kinas kommunistparti«.

Det samme er sket for familiemedlemmer til bloggeren og regeringskritikeren Wen Yunchao, der opholder sig i New York.

Både Wen og Chang nægter at have noget med det anonyme brev at gøre.

Desperat tur

At Li Xiaolong, demokratiaktivisten, der blev bådkaptajn, ville risikere sit eget liv – og ikke mindst sine 1-årige og 8-årige sønners og konens liv – på en farefuld sørejse understreger desperationen og frygten for det kinesiske regime, som han troede, at han var undsluppet.

Li, der har været fængslet flere gange i Kina, efter han var med til at oprette et illegalt demokratisk parti, kom til Thailand med familien i 2014.

Sammen med de andre eksilkinesere, der senere kom med på turen, købte han i starten af i år det, der af en flygtningebåd at være var en fin en af slagsen. En brugt yacht med to soveværelser og en lille stue. Den havde dog brug for en kærlig hånd og en ny motor. De reparerede den, men den var fortsat i en ringe forfatning. Alligevel gjorde de sig klar. De læssede båden med ris, kød og æg. Og de satte kursen mod syd.

»Vi vil til New Zealand, da flygtninge bliver behandlet godt der. Her i Thailand lever vi i frygt, og vi vil bare have et normalt liv,« siger Dong Juming, 54, der betalte ca. 30.000 kr. for at komme med på turen som passager. Han er medlem af Falungong-bevægelsen, en spirituel gruppe, der er forbudt i Kina, og hvis medlemmer ifølge rettighedsorganisationer forfølges brutalt af de kinesiske myndigheder. Dong siger selv, at han flere gange er blevet fængslet og tortureret. Han flygtede i februar 2015 til Thailand.

»Vi troede, at turen ville gå ret nemt,« siger Dong.

Men det gjorde den langt fra. Allerede på førstedagen blev båden ramt af et gevaldigt stormvejr. De voldsomme bølger ødelagde roret. De kaldte på hjælp, men der kommer ingen. Da de søgte efter land, stødte de på sten, og vandet begyndte at samle sig i bunden af skroget. Da de kom tæt på land, hoppede de alle over bord, og svømmede det sidste stykke ind på en strand. Efter blot 26 timer og 300 km endte rejsen. De var stadig i Thailand.

»Jeg fejlede,« indrømmer Li Xiaolong. »Men jeg er glad for, at vi alle er i live.«

Da det blev morgen stillede de ni sig op på stranden og fik taget et gruppebillede med båden, der nu også er kommet ind til kysten, i baggrunden. De lignede udmattede turister. Ikke strandede flygtninge.

Junta spiller med

I årtier har kritikere af Kinas kommunistparti søgt tilflugt i Thailand. Men efter militæret i maj 2014 kuppede sig til magten, har Thailand søgt et stadig tættere forhold til Kina. Og det er gået ud over eksilkineserne.

»Militærjuntaen går meget aggressivt efter kinesiske dissidenter og regeringskritikere og hjælper Kina med at jage sine kritikere. Det er i klar modstrid med international lov, når Thailand sender kinesere tilbage til Kina, hvor deres sikkerhed er i fare,« siger Sunai Phasuk fra Human Rights Watch i Thailand. »Kina tilbyder økonomisk og politisk støtte til juntaen til gengæld for hjælp med at bekæmpe dissidenter.«

Eksilkinesernes prekære situation forværres også af, at Thailand ikke anerkender flygtninge, og de er derfor i konstant risiko for at blive deporteret. Udenlandske asylansøgere bliver registreret ved FN-kontoret i Bangkok, og de kan så håbe på, at de senere vil få tildelt asyl af et tredje land.

Når de bliver registreret af FN får de udleveret et stykke papir, der fastslår, at de er asylansøgere og skal beskyttes mod at blive sendt tilbage til et land, hvor deres liv eller frihed er i fare. Men det er et stykke papir, som er blevet betydeligt mindre værd det sidste år.

Under opholdet i Thailand må kineserne ikke arbejde, og deres børn må ikke gå i skole. De får ingen støtte. Mange lever derfor af en opsparing, af lån eller almisser – mens de holder sig i skjul.

Værre end døden

Da de ni besætningsmedlemmer kom tilbage på land i den sydlige del af Thailand, blev de arresteret af politiet. De fleste fik lov til at gå igen. Men Li Xiaolongs kone, Gu Qiao, holdes fortsat bag tremmer af immigrationsmyndighederne. Samtidig er den 1-årige søn blevet tvangsfjernet fra forældrene. Også 43-årige Song Zhiyu, der var med på båden, holdes fortsat af myndighederne.

Zhang Yu

Song flygtede sammen med sin kone, 35-årige Zhang Yu, til Thailand forrige år. Begge er Falungong-medlemmer, og begge har ifølge Zhang Yu været sendt i kinesisk arbejdslejr flere gange. I de otte år, siden de blev gift i den kinesiske Hebei-provins, har manden siddet fængslet i seks af dem. Han blev tortureret, fortæller Zhang.

Nu holdes han i et thailandsk immigrationscenter. Der er kun to muligheder. Enten bliver han sendt til et tredje land. Eller også bliver han sendt tilbage til Kina.

»Hvis de sender ham tilbage til Kina, så vil vores liv blive et helvede. Det vil være værre end døden,« siger Zhang. »Han vil blive mishandlet, og vi vil aldrig være sammen igen.«

Imens priser andre eksilkinesere sig lykkelige for, at de trods alt stadig er på fri fod i Thailand.

»Ofte fortryder jeg, at jeg tog hertil, for ingen af os har en fremtid her,« siger Yan Bojun, »men det er trods alt bedre end at sidde i et kinesisk fængsel.«

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 11. april 2016. Link her.

0 comments on “Kina går på global klapjagt efter sine kritikere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *