Kina Religion

Kinas kvinde-imamer: »Vi vil være et positivt eksempel«

I dele af Kina bestemmer muslimske kvinder i deres egne moskeer med egne, kvindelige imamer. De vil sprede budskabet om religiøs ligestilling til resten af den muslimske verden, men samtidig trues deres tradition af konservative kræfter fra Mellemøsten.

KAIFENG, Kina [April 2016]

Hun træder ud af flokken af kvinder klædt i lilla, røde, grønne og cremefarvede tørklæder, der alle er tilsat et let drys af sølvpailletter. Hun nikker, og spørger på kinesisk, om de er klar. Så slår hun over på arabisk, går på knæ, og lader panden røre gulvet i retning af Mekka. Et par dusin kvinder bag hende følger trop.

Den 55-årige Zhao E leder sine muslimske medsøstre i bøn i den centralkinesiske by Kaifeng. Hun er noget så usædvanligt som en kvindelig imam. Og det i en ren kvindemoske. I det meste af den muslimske verden ville det være haram, eller forbudt. Rollen som imam er forbeholdt manden. Men Zhao ser sig selv som beskytter af hendes muslimske mindretals århundreder gamle tradition, der giver kvinder en ledende religiøs rolle.

»I andre lande skal kvinderne bede derhjemme eller i separate rum i mændenes moske, men her er vi lige meget værd« siger imamen, eller ’ahong’ på kinesisk. »Det betyder utroligt meget, at vi har vores egne imamer og egne moskeer. Vi oplever større respekt og har mere selvrespekt.«

Zhao er hui-muslim, det tredjestørste mindretal i Kina med omtrent 10 mio. medlemmer. I århundreder har hui-kvinderne haft mulighed for at bryde mændenes monopol på at fortolke koranen.

»Jeg håber, at vi kan inspirere andre muslimske samfund. Vi vil være et positivt eksempel for alle muslimske medsøstre,« siger Zhao E, der er imam i Wangjia-moskeen, der er blandt 16 kvindemoskeer i den gamle kejserhovedstad Kaifeng, der ligger på den sydlige banke af Den Gule Flod i Henan-provinsen.

Mao og islam

Rundt om i verden er der tilsyneladende en ganske lille, men spirende trend imod at give muslimske kvinder en større religiøs lederskabsrolle. Eksempelvis åbnede den første rene kvindemoske i Danmark tidligere i år. Men den lange tradition for kvindemoskeer og kvindelige imamer i Kina er unik.

Maria Jaschok, en professor fra Oxford Universitet, der har studeret fænomenet og er medforfatter til bogen The History of Women’s Mosques in Chinese Islam, ser en uudtalt feministisk agenda, der falder godt i hak med det kinesiske kommunistpartis officielle kamp for lighed mellem kønnene. »Formand Mao sagde jo lige præcis, at kvinder skulle have det samme som mænd, og det er jo det, som de hui-muslimske kvinder har tilkæmpet sig med deres egne moskeer og imamer,« siger Maria Jaschok.

Hun siger samtidig, at vi i Kina har den »paradoksale situation, at det er den ateistiske, kommunistiske et-partistat, der beskytter kinesiske troende kvinder«. Det gør kommunistpartiet ved i Kina delvist at begrænse indflydelsen fra Mellemøsten og den mere konservative tradition, hvor, siger Maria Jaschok, »ikke kun kvinders kroppe skal skjules, men også deres stemmer og synlighed«.

Religiøst mødested

I Wangjia-moskeen, der blev grundlagt i 1820 og er den ældste kvindemoske i Kaifeng, siger Li Meiru, en 70-årig hui-kvinde, at det giver kvinder en bedre selvforståelse at lære af en kvindelig religiøs autoritet i moskeen. »Hvad ved en mandlig imam om kvinder?« spørger Li, og fortsætter: »Her kan vi tale om de ting, der vedrører os, og vi behøver ikke føle os fremmede og ligegyldige, som vi gør i mændenes moskeer.«

Det vurderes, at der er omkring 100 kvindelige imamer i Henan-provinsen. De findes også i andre kinesiske provinser. Men koncentrationen af kvindemoskeer er størst her i Kaifeng, hvor muslimer har boet i over 1.000 år. Kaifeng har traditionelt været et mødested for forskellige religioner. I den gamle del af byen er der et væld af buddhistiske og taoistiske templer og kristne kirker. Der er muslimske moskeer, og selv jøderne fandt vej til Kaifeng, dengang byen var hovedstad i Song-dynastiet.

Siden alle religioner blev undertrykt under formand Mao, har kineserne siden 1980’erne fået langt mere frihed til at udøve deres religion. Kommunistpartiet kontrollerer dog fortsat strengt religiøse grupper af frygt for, at de skal udvikle sig til en politisk magtfaktor. Og et andet muslimsk mindretal, uighurerne, der holder til i det nordvestlige Kina, udsættes for hård religiøs og kulturel undertrykkelse.

Forholdene for hui-muslimerne er dog langt mindre restriktive. Og her ses kommunistpartiet som en allieret i forsøget på at give kvinder en større rolle indenfor islam.

»Det er faktisk noget, som kommunistpartiet og den kinesiske stat burde være stolt over og burde udbasunere mere,« mener Maria Jaschok.

Truet udefra

Men samtidig med at hui-kvinderne håber, at de kan inspirere andre muslimer, så bliver deres egen tradition sat hårdt under pres. Det sker i takt med, at kinesiske muslimer får stadig større kontakt med mere konservative muslimske miljøer specielt i Mellemøsten. Mange flere har i dag mulighed for at rejse på pilgrimsfærd til Mekka og gennemføre religiøse studier i udlandet.

»Der er mange flere, der tager til andre muslimske lande og ser, hvordan det foregår der, og når de kommer hjem, så begynder de at tvivle på, om kvindelige imamer hører hjemme i islam,« siger imamen Zhao E. »Kvindelige imamer nyder ikke samme respekt som tidligere.«

Maria Jaschok siger også, at der nu er »en betydelig villighed blandt mændene til at få lukket kvindemoskeerne ned, da de ses som haram«.

I langt højere grad end tidligere er penge fra Saudi-Arabien med til at finansiere moskeer og religiøse skoler i Kina. Og disse institutioner udbreder et mere konservativt syn på kvinders rolle og er med til at styrke opfattelsen af, at kvindemoskeer og kvindelige imamer er uforenligt med islam.

»Presset for at rette ind er blevet betydeligt større,« siger Maria Jaschok. »Det har ført til nogen resignation, men specielt blandt de unge hui-kvinder er der fortsat en optimisme, som udspringer af denne lange, unikke tradition, der har givet dem styrke og selvsikkerhed og muligheden for at være med til at forme en mere progressiv og liberal version af islam.«

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Jyllands-Posten den 10. april 2016. Link her.

 

0 comments on “Kinas kvinde-imamer: »Vi vil være et positivt eksempel«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *