Asien Kina

Jorden er giftig

Kinas regering vil forureningen til livs og vil straffe forureningssyndere hårdere, men det kommer alt for sent for bønder i det vestlige Kina. De er blevet syge, deres dyr er døde, og deres marker er ødelagte. Deres eneste håb er at flygte fra forureningen

 

BAIYIN – ”Katastrofen”. Det er det simple navn, som landsbyboerne har givet den lange række af ulykker, der har ramt dem. ”Det er den, der har smadret vores liv,” siger landmanden Wen.

Det startede med, at alle husdyrene bukkede under. ”Fårene, køerne og hestene – de døde alle sammen,” siger den 56-årige. Senere blev menneskene i landsbyen Yaqushui ramt af uforklarlige, lammende smerter. Wen blev plaget af pinefulde jag, der bredte sig i knoglerne og i perioder var så slemme, at han ikke kunne arbejde. Og kort tid efter begyndte flere af hans tænder at falde ud af munden. ”Én efter én,” fortæller han, mens han med munden på vid gab peger på de nøgne gummer. Mange andre landsbyboere, nogle allerede i starten af 30’erne, mistede også tænder. ”Vi troede, det var en epidemi,” siger Wen. Til sidst ramte ’katastrofen’ også bøndernes marker. Store dele af landjorden nægtede simpelthen at give afgrøderne liv.

Dyrene var døde, menneskene i smerter og markerne udpinte. Mønstret gentog sig i landsby efter landsby her i det vestlige Kina.

”Det var som om, vi blev ramt af en straf fra himlen,” siger Zhou, en landmand i landsbyen Miqin. Han er dog ligesom de andre lokale blevet ganske klar over, at der er tale om en langt mere jordbunden forklaring. ”Regeringen vil ikke fortælle os årsagen, men selvom vi er uuddannede, så er vi ikke dumme,” siger Zhou. ”Vi kan se med vores egne øjne, hvad problemet er: Jorden er jo giftig.”

Det knastørre landskab her i Gansu-provinsen har altid udgjort en stor udfordring for bønderne. Men nu har enorm forurening fra miner, kemikaliefabrikker og sværindustri, der breder sig ud i landskabet fra byen Baiyin, gjort det endnu sværere at tvinge afgrøder ud af jorden – og i nogle landsbyer helt umuligt.

Den 24-årige bondesøn Xiao Chong viser rundt på det, der engang var hvedemarker i landsbyen Luojiatan, men som nu er helt ubrugelige. Orange slam har lagt sig som en tyk hinde over markerne, der samtidig er overdrysset med hvidt kemikaliestøv. Der er store pytter af vand med en truende dybrød farve. Livløse træer stikker hist og her op af den døde jord.

”Alt er ødelagt,” siger Xiao Chong. ”Der er ikke mere liv tilbage.”

 

Farlige oplysninger

Mens den massive luftforurening i Kinas storbyer har skabt store overskrifter, så advarer kinesiske eksperter om, at jordforureningen kan få endnu mere fatale konsekvenser for befolkningen og landets økonomi. Mængderne i jorden af arsenik, bly, kviksølv, kobber, cadmium og andre tungmetaller er nu så store, at 12,3 mio. hektar af Kinas landbrugsjord ifølge forsigtige estimater er forurenet. En undersøgelse foretaget af Nanjings Landbrugsuniversitet i 2011 vurderer, at 10 procent af al ris solgt i Kina indeholder sundhedsskadelige mængder af det kræftfremkaldende cadmium. Og Kinas ministerium for jord og ressourcer siger, at hvert år er 12 mio. ton korn så forurenet af tungmetaller, at det kasseres – hvilket fører til direkte økonomiske tab på ca. 20 mia. kr. Desuden har jordforurening reduceret Kinas totale årlige kornudbytte med 10 mia. kilo.

Men mange af tallene er baseret på statens undersøgelser helt tilbage fra 2006. Hvad der er sket siden med jordforureningen, har det kinesiske styre tidligere i år erklæret for at være en ”statshemmelighed”. Regeringen har ellers spenderet næsten 1 mia. kr. på et nationalt studie af jordkvaliteten udført mellem år 2005 og 2010, men nægter at offentliggøre resultaterne. Hemmelighedskræmmeriet gør eksperter bange for, at det er et tegn på, at forureningsniveauet er meget værre end frygtet, og at regeringen simpelthen ikke tør offentliggøre det af angst for, at det kan føre til voldsomme protester i befolkningen.

 

Magtesløse bønder

Og forurening har netop fået befolkningen til at protestere. Specielt middelklassen i storbyerne er blevet mere opmærksomme på forureningstruslen, og via de sociale medier og gennem demonstrationer i gaderne kæmper de mod forurenende industri i deres nærområder. Det har i flere tilfælde tvunget myndighederne til at føje sig og blokere for opførslen af planlagte fabrikker. Men ude i Kinas landområder, som her i landsbyerne omkring Baiyin, der har forureningen fortsat frit spil

”Vi er magtesløse,” siger Xiao Chong. ”Vi er ikke stærke nok til at organisere os og kæmpe mod forureningen, der smadrer vores liv.”

”Regeringen er ligeglad med os, og når vi har forsøgt at klage, så truer de os til at holde kæft.”

”Det eneste jeg drømmer om, det er at tage væk herfra. Der er ingen fremtid her,” siger han.

Centralregeringen i Beijing anerkender dog i det store og hele forureningsproblemerne. I sidste måned sagde præsident Xi Jinping, at Kina ikke skal forfølge økonomisk vækst uden hensyntagen til miljøet. ”Dem, som træffer forhastede beslutningen uden hensyn til miljøet og dermed forårsager alvorlige konsekvenser, de skal stå til ansvar og skal stilles til ansvar resten af deres liv,” sagde han.

Og regeringen har netop gjort det nemmere for myndighederne at straffe forureningssyndere. Ifølge nye retningslinjer kan en person nu dømmes, hvis han forårsager forurening, der alvorligt skader borgere. Tidligere skulle forurening resultere i dødsfald, før en person kunne dømmes. Og forurening, der forgifter flere end 30 personer eller tvinger flere end 5.000 til at blive evakueret, vil for første gang blive betragtet som en miljøforbrydelse – og kan give op til 10 år i fængsel.

Det vil dog blive svært at overtale lokalpolitikere til at gøre en større indsat for at beskytte miljøet, da deres jobindsats oftest bedømmes ud fra, hvor store økonomiske vækstrater, de er i stand til at skabe. Tidligere i år fortalte en rapport forfattet af økonomer fra Kina, Singapore og Canada, at det faktisk direkte skader kinesiske politikeres karriere, hvis de forsøger at tackle forureningsproblemerne. Økonomerne fandt, at for hver 0,36 procent af lokal BNP, som den lokale kommunistiske chef bruger på miljøbeskyttelse, vil hans chancer for forfremmelse falde med 8,5 procent. ”Embedsfolkene investerer ikke i miljøbeskyttelse, da fordelene er langsigtede: Kun deres efterfølgere vil nyde gavn af forbedringerne,” siger Wang Jin, en professor i miljølovgivning fra Peking Universitet og en af rapportens forfattere. ”Deres præstation bedømmes udelukkende ud fra BNP. Kommunistpartiet kører simpelthen folks liv ud på et sidespor for i stedet at fokusere på økonomien.”

 

Ingen svar fra regeringen

I området omkring Baiyin er der da heller ikke stor fokus på at redde miljøet. Inden for de sidste årtier har områdets store minedrift og industri bibragt store økonomiske gevinster for lokalregeringen og statsejede virksomheder. Og flere tusinder, hovedsageligt migrantarbejdere fra andre egne af Kina, har fået arbejde her. Men samtidig er de lokale hårdt ramt. Industrien har i årtier udledt urenset spildevand i de lokale floder – hvorfra landmændene bruger vandet til deres marker. Det forurenede vand koster bønderne. Ifølge det kinesiske magasin Caixin, så kan de nu kun producere 750 kilo hvede per hektar – en ottendedel af det normale udbytte.

”De eneste vandkilder, vi har til vores marker, de er forurenede,” siger Zhou fra Miqin. ”Regeringen har sagt, at de vil straffe de ansvarlige og give os kompensation, men intet er sket. Vi bliver bare fattigere og fattigere.”

I flere landsbyer fortæller de, at researchere fra Beijing har været på besøg og fortalt dem, at det er lig med selvmord at spise deres egne afgrøder. Men landsbyboerne har aldrig fået en officiel forklaring fra myndighederne på, hvorfor så mange af dem lider af kroniske knoglesmerter og mister deres tænder. Flere studier foretaget af kinesiske universiteter viser dog, at der er usædvanligt høje niveauer af bly, kobber og cadmium i jorden og afgrøderne.

Kræftraterne i området er også skudt i vejret ifølge kinesiske medier. Og det følger mønstret fra mange andre landsbyer i Kina. Kinesiske medier, ngo’er og akademikere vurderer, at der er over 450 såkaldte ’kræftlandsbyer’ i landet, hvor kræftraterne er ekstremt høje pga. forurening. Kræft som dødsårsag er steget i Kina med 80 procent inden for de sidste tre årtier – i byerne mistænkes smoggen for at være hovedårsagen, mens det i landområderne er forurenet vand.

Indbyggerne i landsbyerne omkring Baiyin er nu ikke længere i tvivl om, hvad der er årsag til ’katastrofen’.

”Men vi kan ikke gøre noget ved det. Det er en håbløs situation,” siger 56-årige Wen fra Yaqushui. ”Vi kan ikke stoppe forureningen, men forhåbentlig lykkes det de unge mennesker at finde arbejde i en storby, så de kan slippe væk herfra.”

0 comments on “Jorden er giftig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *