Om Martin Gøttske

 

I halvandet årti har jeg rapporteret fra Asien med base i Beijing. Jeg har gennem analyser, ledere, reportager og nyhedsartikler, samt som producent på dokumentarfilm og medvirken i radio og tv, beskrevet Kina og kinesernes liv; om økonomisk vækst og ulighed, om miljøkatastrofer og grønne løsninger, om statens undertrykkelse og et spirende civilsamfund. Og også om de politiske magtkampe i kommunistpartiet og Kinas stadig større indflydelse på omverdenen, på godt og ondt.

Desuden har jeg været på hyppige reportageture til en lang række lande i Asien. Jeg har bl.a. rapporteret fra borgerkrig i Burma og blodig narkokrig i Filippinerne, om demokratiske valg i Taiwan, voldelige demonstrationer i Bangladesh og Hongkong, og om øko-nazister i Mongoliet, økonomisk stagnation i Japan, religiøse spændinger i Malaysia og Indonesien og nordkoreanske afhoppere i Sydkorea.

Jeg er tidligere asienkorrespondent for Information og Jyllands-Posten, og mine artikler har været trykt i svenske, tyske, norske, finske, italienske og kinesiske publikationer.

Jeg har studeret kinesisk, politik og internationale relationer ved universiteter i Danmark, Kina og Tyskland.

I 2011 blev jeg indstillet til FUJ-prisen fra Foreningen for Undersøgende Journalistik for artikelserien ’Hvorhen Kina?’, der er baseret på lækkede dokumenter fra det kinesiske kommunistpartis øverste ledelse.

mail@martingoettske.com

@mgottske

Linkedin